Privat flytning

For os er flytning ikke bare en papkasse, der skal løftes i en arm, men en vigtig del af kundens liv, som vi har fået ansvaret for at flytte.

Når du skal flytte kan du få vejledning i, hvordan du skal pakke, og vi hjælper også gerne med at samle flyttekasserne. Dem låner du gratis af os, når vi står for flytningen.

Vi hjælper dig også gerne med både nedtagning og pakning af billeder, lamper, tæpper, elektroniske apparater og lignende, hvis der er behov for det. Vi har det rigtige værktøj med i bilen, og sørger også gerne for, at det hele monteres igen på det nye sted.

Læs i øvrigt vores gode flytteråd. Ring til os på 6611 5700 og få et uforpligtende tilbud.

Erhvervsflytning

At flytte en virksomhed fra A til B kræver sit. Vi ved fra tidligere opgaver, hvordan sådan en stor opgave bedst planlægges og gennemføres med færrest mulige gener for virksomhedens daglige drift. Mange virksomheder flytter kun ganske få gange i sin levetid.

Derfor er det af stor vigtighed, at flytningen bliver en succes for alle i virksomheden. Og det bliver den kun, hvis alt er planlagt ned i mindste detalje og foretages af en professionel flytteforretning.

De detaljer kender vi fra tilsvarende opgaver. Hvis I har omflytninger eller andre specialopgaver i virksomheden, så finder vi gerne en løsning.

Som flytteforretning er vi naturligvis altid godt forsikret, men vi er gerne behjælpelig med at tegne en udvidet transportforsikring alt efter flyttegodsets størrelse og værdi.

Kontakt os og få et uforpligtende tilbud.

Klaverflytning

Når man flytter klaverer, pianoer og flygler, skal det hele spille rigtigt sammen. Som en helt speciel kompetence har vi specialiseret os i at flytte og transportere store musikinstrumenter.

Vi har gennem en årrække løst opgaver, hvor vi har været sat på store udfordringer. Enten fordi udgangspunktet var en kælder eller en 4. sal eller fordi gange, døre eller trapper ikke var de mest velegnede til så store musikinstrumenter. Men fælles for alle disse opgaver er, at vi altid har været i stand til at løse opgaven.

Skal der bruges specielle værktøjer – f.eks. i form af en lift eller kran – så har vi både adgang til dem og kan betjene dem professionelt. Ring til os, hvis du behov for at høre mere om, hvordan vi flytter dit musikinstrument.

Flytning af pengeskabe

Den rigtige teknik og de rigtige værktøjer er altafgørende for en vellykket flytning – specielt når det gælder så tunge og uhåndterlige ting som f.eks. pengeskabe, våbenskabe og brand- og bankbokse. Det siger sig selv, at her er det ikke bare et spørgsmål om muskler.

Teknik, værktøj og en masse praktisk erfaring er en nødvendighed for at kunne løse opgaven – og det har vi!

Gennem en lang årrække har vi løst en stor mængde opgaver, som andre har givet op over for.

Så hvis du har en tilsvarende opgave, som du føler, er meget kompleks, så tag kontakt til os. Så tager vi gerne udfordringen op!

Kopimaskiner og plottere

I langt de fleste virksomheder finder man printere, plottere og kopimaskiner. Fælles for dem alle er, at ud over de kan mere og mere, så bliver de også både større og mere uhåndterlige.

Vi kan hjælpe dig og din virksomhed med disse maskiner, hvad enten det gælder en ekstern flytning eller en intern rokering i virksomheden.

På den måde undgår du rygskader hos medarbejderne og problemer med forsikringsselskabet, hvis uheldet skulle være ude. Ring til os eller send en mail, hvis du ønsker et tilbud.

Specielle opgaver

Det er ikke alt, der kan pakkes ned i flyttekasser eller bæres væk i to hænder. Vi bliver fra tid til anden bragt i spil, når meget store, tunge eller vanskelige emner skal flyttes.

I disse tilfælde gør vi ofte brug af forskellige hjælpemidler.

Vores flyttebiler er altid udstyret med adskillige anordninger, som vi bruger til ikke helt almindelige opgaver.

Er der tale om meget specielle opgaver, så gør vi ofte brug af kraner, gravkøer eller sågar helikoptere. Spørg os, hvis du har opgaver, der kræver en helt speciel indsats.

Kunstflytninger

Definitionen på kunst er noget, man ikke kan. For hvis man kan det, er det jo ingen kunst. Har du kunstværker – enten privat eller på virksomheden – som kræver en hel særlig behandling, så passer opgaven præcis til os.

Vi har mange års erfaring med at håndtere kostbare og skrøbelige kunstværker og billeder både frem og tilbage. Vi har styr på forsikringspapirerne, men hjælper gerne, hvis der skal lave særlige forsikringer.

Kontakt os og høre mere om, hvordan vi kan hjælpe med at flytte din kunst.

Opbevaring

I tæt tilknytning til vores virksomhed har vi et 300 m² stort opbevaringslager til alle de ting, som du ikke selv har plads til. Om det er flyttekasser, møbler, klaverer eller noget fjerde er helt op til dig selv. Vi stiller den plads, du skal bruge, til din rådighed.

Der er ingen tidsbegrænsning, så vi imødekommer ganske enkelt dine ønsker og dine behov. Lagereter naturligvis både tørt, opvarmet og sikret.

Når du får brug for de opmagasinerede ting, så flytter vi naturligvis tingene derhen, hvor du ønsker det. Kontakt os for at høre mere om, hvordan vi kan hjælpe dig.

Hvem er vi?

Sct. Hans Flytteforretning er en professionel flytteforretning med base i Odense og med mere end 40 års erfaring med både private og erhvervsflytninger. Vi gør meget ud af at rådgive og vejlede vores kunder i forbindelse med den forestående flytning – både når vi besigtiger opgaven for at give et uforpligtende tilbud og når opgaven skal udføres. Vi dækker hele Fyn og har ofte ture til og fra f.eks. Århus og København.

Ellers kan man ofte se en af vores flyttebiler i Middelfart, Svendborg, Nyborg, Faaborg, Bogense, Kerteminde, Assens, Otterup og Ringe.
Vi ved det kræver stor tillid at lade fremmede overtage ansvaret for ens ejendele, så derfor arbejder vi altid med stor omhyggelighed, ansvarlighed og præcision. Kontakt os, hvis du vil høre mere om, hvordan vi som flyttefirma vil løse din næste flytteopgave.

10 gode flytteråd

  1. Læg så meget som muligt i flyttekasser. De er nemmere at håndtere og sikrer en langt bedre transport. Spar ikke på flyttekasserne!
  2. Fyld ikke flyttekasserne helt op med bøger og andre tunge ting – max. halvdelen af kassen med bøger og anden halvdel med lettere ting.
  3. Sørg for at få ting, der let kan gå i stykker forsvarligt pakket ind i silkepapir eller tæpper inden de forsigtigt lægges ned i flyttekasserne.
  4. Pak aldrig fødevarer eller våde og let fordærvelige varer i flyttekasserne.
  5. Pak ikke levende planter og blomster ned i lukkede kasser.
  6. Mærk flyttekasserne med, hvor de skal placeres på det nye sted. Det gør indflytningen langt nemmere.
  7. Sørg for at demontere alle kabler og ledninger fra elektriske artikler. Og husk at lægge dem ned i samme kasse!
  8. Lad gerne malerier og billeder hænge på væggen. Vi tager dem gerne selv ned og pakker dem forsvarligt.
  9. Fjern batterier fra legetøj og andre mekaniske ting, der kan larme eller aktivere sig selv under transporten.
  10. Ryd gulvet for løse ting, så vi ikke falder i det. Alt fra børnelegetøj til strittende gulvtæpper kan være til gene/fare.